Få en oplevelse for livet på museum i Århus

By | 30. december 2020

Måske har du en idé om, at museer er kedelige og uinspirerende. Mange af os ser med gru tilbage på skoletidens besøg på triste og tørre museer, hvor intetsigende oldtidsfund var fremlagt i triste, endeløse montre. Og det var de færreste, som fik noget ud af den oplevelse.

Men museer anno 2021 har udviklet sig i takt med tiden, og tilbyder nu langt mere inspirerende og interessante oplevelser. Når du besøger et af Science Museerne under Århus Universitet kan du roligt belave dig på en spændende og berigende oplevelse som hele familien kan have glæde af.

Science Museerne har hovedvægten på den inspirerende formidling som fænger og vækker nysgerrigheden hos de fleste, såvel børn som voksne. Du vil ikke gå skuffet hjem fra et besøg på Science Museerne – og det vil dine opvakte og spørgelystne børn heller ikke.

Hvad kan jeg opleve på Science Museerne?

Science Museerne præsenterer en bred vifte af videnskabeligt funderede udstillinger, såvel af midlertidig som af permanent karakter. Når du besøger Steno Museet vil du blive præsenteret for videnskabs historie i et nutidigt perspektiv som åbner din horisont og giver dig mulighed for at sætte samtidens videnskabelige diskurs ind i en større sammenhæng.

I Århus Botaniske Have og Væksthusene kan du gå på opdagelse i et væld af hjemlige og eksotiske planter og blive klogere på de komplekse økosystemer som udgør vores verden. Og på Ole Rømer Museet kan du få mulighed for at betragte verdensrummet med alle dets planeter og stjerner gennem et rigtigt professionelt teleskop.

Samtlige museer under Århus Universitet tilbyder med jævne mellemrum spændende foredrag ved forskere og videnskabsfolk og arrangementer med mulighed for aktiviteter for såvel børn som voksne. Hvis du ønsker at besøge et spændende museum i Århus kan du med fordel planlægge dit besøg i god tid via hjemmesiden sciencemuseerne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *