Hvilken efterbehandling skal jeg vælge?

By | 23. februar 2021

Når du har fået slebet dit gulv i din bolig på Fyn, er det tid til at vælge efterbehandling, men det kan godt være et uoverskueligt cirkus at finde rundt i. For hvilken efterbehandling du vælger, og som er rigtig for dig afhænger nemlig af, hvilke krav og behov du har til gulvets slidstyrke, udseende og ikke mindst, hvor meget vedligeholdelse, du gider give dit gulv.

Nogle af de mest normale efterbehandlinger er lak, olie lud og sæbe. Dog er lud mere et produkt, der bliver brugt til at lysne gulvene, og beskytter derfor ikke overfladen. Vælger du en ludbehandling, skal du altså stadig overfladebehandle med lak, olie eller sæbe, hvilket Gulvkanonen kan hjælpe dig med.

Lak

Fordelen ved at lakkere dit gulv er, at du får en meget slidstærk overflade, som både er nem at rengøre og vedligeholde. Derudover kan du vælge imellem almindelig lak eller hvidtonet lak, hvis dy ønsker et lysere gulv. Hvidpigmenten i lakken gør nemlig, at du ikke oplever at lakken gulner på samme måde, når gulvet bliver udsat for UV-lys. Hvis du har et ældre gulv anbefales det derfor også at ludbehandle først, inden du bruger en hvidtonet lak.

Olie

Når du behandler med olie, får du både en smuk farve og en slidstærk overflade. Med naturolie får du en varm glød, hvorimod hvidolie giver et mere lyst og moderne udseende. Hvis du vælger at få oliebehandlet dit gulv, skal du dog være opmærksom på, at der er en del vedligeholdelse.

Et nyslebet gulv med oliebehandling er nemlig ikke helt færdigbehandlet. Du skal nemlig give det olie et par gange de første par år, og derefter en gang årligt, så gulvet opbygger en stærk overflade. Det kan godt virke lidt uoverskueligt at skulle genoliere et par gange om året, men det er heldigvis nemt at gøre selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *